Det er lang tid siden, at jeg har ventileret

 Det er lang tid siden, at jeg har fået tankerne ud på "papir". 

For mange øjeblikke siden, fandt jeg det pludseligt fuldstændig nødvendigt at ventilere i blogformat. 

Jeg fandt mig selv stående, eller rettere sagt udadreagerende, midt i en livskrise der tog røven på mig. Ingen kriser, ingen vindinger. Set i bakspejlet, blev den periode en af de største personlige gennembrud til dato. 

Lang historie kort, så blev et romantisk forhold katalysatoren for en vanvittig periode, hvor jeg fik vendt mig selv totalt på vrangen. Jeg anerkendte mine dæmoner og bød dem op til dans. Bød dem til bordet, kastede lys på dem og afmystificeret deres hærgen og rasen i mit sind. 

Jeg har taget nogle skridt, skiftet det meste af min ham. Fundet noget af vejen tilbage til Gud. Jeg mangler stadig en praktisk del. Jeg savner noget. 

Jeg ryger ikke længere. Men mange dage ville jeg ønske, at jeg gjorde. Uden forbehold. Uden konsekvenser. Jeg mangler noget. Jeg mangler et lag, et element, en underholdning, en forløsning, en ven. Jeg mangler af få fremmedgjort den dårlige vane endnu mere. Jeg ønsker mig at invitere det åndelige, spirituelle mere ind i mit liv. 

Men jeg har vinket farvel til rastløsheden. Og til store dele den frygt som egentlig var en tyngende del af min hverdag. Det betyder ikke, at jeg ikke mærker bekymring. Det betyder ikke, at jeg ikke mærker frygt. Det betyder, at det ikke bliver ødelæggende for mig. Det betyder, at det ikke længere udløser rygetrang.