Jeg vinder stadig - kampen om et uafhængigt sind
Min kamp for personlig uafhængighed startede for alvor i 2020. Tilløbet havde været langt. Ønskerne om forandring var sporadiske og efterlod efterhånden mig i en ambivalent tilværelse. En række af "tilfældigheder" om man vil, ledte til at jeg endelig tog springet ud i forandringen. En forandring som endte med, at blive til et liv i absolut åndelig frihed. For et par måneder siden, synes jeg at jeg havde vundet kampen. Idag vinder jeg stadig. Med hårdt arbejde kommer held. Jeg er ikke kommet sovende til mit resultat, men søvn har været en vigtig faktor. Jeg har ikke dovnet den, men jeg har husket at slappe af. Jeg har ikke spildt nogle tårer, men tudet hvis det skulle til. Jeg har været mit eget indre plejebarn. Jeg er troende, men skulle finde min vej udenom kirken. Årene er gået med at skabe nye tankestrømme, nye motor- og indfaldsveje i hjernen. Et vejnet der skal plejes til evig tid. Selvom nogle af de nye stier er grundigt asfalterede, så ved jeg godt at grunden