Kæreste eller begæreste?

Jeg er 28 år gammel - snart 29. 

Og jeg har aldrig haft en kæreste. Og jeg har aldrig været nogens kæreste. Altså som i "at man teamer op med et menneske, for at elske ubetinget og have det menneske kærest, for selv at modtage et rum at blive elsket og kæret for, i. Selvvalgt. Og udfra et sammensurium af sjælelig, menneskelig følelse af samhørighed. Et partnerskab hvor man uselvisk har hinandens ryg og hvor loyalitet er en selvfølge"... Men jeg har da haft nogle forhold.. Og til de "ekser" der måtte læse med her - so I am sorry - men det var jo ikke sådan her vi havde det! 🔝Og det er helt ok!

Til alle tider har jeg fundet det akavet, når folk bare kaldte sig kærester og dyrkede forholdet platonisk. 
Kender I det, når en man kender refererer til 'så var jeg engang kæreste med en der hed Peter'. (eller hvad fanden han hed). "En der hed Peter. . ." hvor ligegyldig en reference har man lov til at lyde som, på nogens tidslinje. 

Når mennesker bliver hinandens track-records af ligegyldige beskæftigelser på vejen, som ikke har båret præg af at være det kæreste for nogen. Men alligevel er blevet kaldt det. Jeg tror ikke nødvendigvis på, at en kæreste varer for evigt. Men jeg synes ikke, at det er et begreb, ligesom det der med 'jeg elsker dig', er noget der skal benyttes i flæng. 

Men jeg har helt sikkert været nogens begæreste. Altså den person man begærede og illusionerede (er det et ord?) mest i en periode. Det man begærede mest, når alt stadig var godt og lagene endnu ikke var skrællet af. Når hudløs ærlighed stadig var en by i Rusland. Grænsende til at være elskerinde i et forhold, der ikke nødvendigvis havde en anden 1. dame. Det var bare et spørgsmål om opfattelsen af samhørigheden. Og hvad den kunne holde til. Og hvad den tog udgangspunkt i

Og... det er der såmen ikke noget i vejen med - medmindre at man selv tror, at landet ligger anderledes. Så er man altså selvskreven til at opleve et stordimensionelt chok, når tæppet går fra og det i virkeligheden er din mås og ikke dit hjerte, der har hovedrollen i det jordiske skuespil 'Parforhold'. 😂

Jeg er 28 år... og jeg kommer aldrig til at gå på kompromis med min sjæl og mit hjerte - og min krop - igen. Jeg har igennem de skønne, skøre eksistenser jeg har haft forhold til, fået præciseret hvad jeg kan se mig selv i - I want that Geggo & Cengiz -kind of relationship. ✊





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Arenaer og 'safe spaces' i opbrud

Av, det stikker