Jeg vandt

-

 Det er juli måned. Året er 2021.

Det er godt et år siden, at jeg vendte mig selv på vrangen på de sociale medier og lancerede min personlige kampagne "Kampen mod cannabis", som viste sig at blive kampen mod alverdens stimulanser og afhængigheder. (Læs med fra begyndelsen her)

Jeg gik online i et sammensurium af ensomhed, en enorm passion for at få andre med på rejsen og for at holde mig selv op på mit mål. Og jeg ved ikke om det blev en dyr omgang. Men 6 måneder inde i projektet, måtte jeg i hvert fald trække stikket for ikke at udstille mig selv yderligere. For der - midt i processen - blev det alligevel lige sårbart nok at blogge i realtid.

Og nu - yderligere 6 måneder efter, har jeg rundet milepælen. Jeg f****** vandt kampen. Og jeg har genvundet modet, fodfæstet og besindelsen - og dermed muligheden for at følge processen tekstuelt til dørs. Stadig med passionen om, at få andre med på vognen.

Jeg har vundet mit overskud, min frihed og det gode liv. Jeg fucking vandt! Og hvis jeg kan det her, så kan jeg alt.

Kære alle der kæmper med selvskadende adfærd. Som jeg har nævnt i tidligere indlæg - hvis jeg kan, så kan I også. Jeres døtre, sønner, brødre og søstre, mødre og fædre og alt derimellem - der er en chance for dem alle sammen. Men det er deres ansvar.

Fremadrettet vil jeg blogge om alle delmålene, del-successerne, udfaldende, kampene og usikkerhederne. I håbet om, at nogle kan genkende sig selv og fatte fornyet håb på håbløse dage.

Alt det bedste, 

Timian Marina

 

 

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Kæreste eller begæreste?

-
Jeg er 28 år gammel - snart 29.  Og jeg har aldrig haft en kæreste. Og jeg har aldrig været nogens kæreste. Altså som i  "at man teamer op med et menneske, for at elske ubetinget og have det menneske kærest, for selv at modtage et rum at blive elsket og kæret for, i. Selvvalgt. Og udfra et sammensurium af sjælelig, menneskelig følelse af samhørighed. Et partnerskab hvor man uselvisk har hinandens ryg og hvor loyalitet er en selvfølge" ... Men jeg har da haft nogle forhold.. Og til de "ekser" der måtte læse med her - so I am sorry - men det var jo ikke sådan her vi havde det! 🔝Og det er helt ok! Til alle tider har jeg fundet det akavet, når folk bare kaldte sig kærester og dyrkede forholdet platonisk.  Kender I det, når en man kender refererer til 'så var jeg engang kæreste med en der hed Peter '. (eller hvad fanden han hed). "En der hed Peter. . ." hvor ligegyldig en reference har man lov til at lyde som, på nogens tidslinje.  Når mennesker blive
Læs mere

Arenaer og 'safe spaces' i opbrud

-
Det hele kører... og lige pludselig gør det ikke. Én ulykke kommer sjældent alene. Men det samme gælder for succeser. Så hvad er fælles for de her plusser og minusser? Det er tankens kraft og dit perspektiv. Da 2020 stod for døren, var jeg sikker på at det blev vores alle sammens år! Men jeg havde ikke forventet at det blev igennem modstand i den grad, vi på verdensplan har oplevet det. Af velsignelser i forklædning, har 2020 bragt/budt mig: - farvel til den branche jeg har dedikeret mig til igennem 12 år - farvel til en veninde, med hvem jeg havde et godt venskab og 2 heste - farvel til min fuldtidsflirt - jeg var tæt på at miste min bolig og dermed min ypperste base - farvel til et 10 år langt forbrug og misbrug af weed Fælles for ovenstående er, at de alle sammen var mine safe spaces . På godt og på ondt. - branchen kender jeg. Det er nemt for mig at blive i denne jobtype, fordi det hele ligger på rygraden. Men hvorfor siger jeg så farvel? Netop fordi det er så nemt -
Læs mere

Av, det stikker

-
Billede
Er idag vågnet med en lidt mærkelig mavefornemmelse. Uhh, noget er ikke helt rigtigt. Hvad mon jeg har drømt? Forsøger at granske sindet. Kan faktisk ikke huske noget som helst. Laver mig en smoothie. Bliver sur på den - den blender ikke hurtigt nok og i øvrigt smager den slet ikke som forventet. Hvad i alverden er der galt her? Det 'stikker lidt'. I solar plexus. Helt ærligt, så ved jeg godt hvad der er galt! Det er kærestesorg. En forunderlig størrelse, som jeg på fin og ærlig vis har arbejdet med i den seneste tid. Det er lykkes for mig, at 'parkere' sorgen i lyset af indseelser, aha-oplevelser og kynisk logik. Men så her, lørdag formiddag får den sneget sig ind på mig. F*@! logik, kolde facts, ' det-er-jo-også-bedre-sådan-tanker'  og ALT hvad der ellers kan stabiliserer mig til hverdag. Faktum er, at jeg føler mig forladt. Af både et menneske - men også af min egen rygrad og tro på, at alting selvfølgelig bliver som det skal. Brygger lige en kop kaffe..
Læs mere