Så giv mig dog en udløsning!

-

Nogle vil måske mene at jeg er frygtelig sparet... når nu jeg skal til at forklare, hvad mit livs udfordring består i. 

Kampen for et uafhængigt dopamincenter - er det sværeste jeg har prøvet i mit liv. Jeg har aldrig haft andre projekter som krævede så meget rygrad og disciplin, som dette. 

Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig. Rejsen ud af røgsløret blev nemt kickstartet af nogle bestemte faktorer og oplevelser. Vi kender det alle sammen.. friske ud af motivationskatapulten - med fart på og masser af gode ideer til hvad, hvordan og hvorledes! Så rammer hverdagen. Og virkeligheden. Og det lange, seje træk!

Og det er overhovedet ikke sjovt. Slet ikke. Langt fra. Fy for den lede. Et begreb som at "bide i puden eller i gulvtæppet" er blevet virkeliggjort utallige gange over de seneste par måneder, her i det lille hjem! Har købt nyt betræk....

Jeg har sat masser af ting istedet for det at ryge weed. Og istedet for at have sex.. åbenbart (Fucking borring)! Men fede ting. Aktiviteter derud af! Fitness. Pole. Heste. Venner og veninder. Familie. Stemmetræning. Youtube. Tarotkortlæsning. You fucking name it. 

Men når alt kommer alt... så er der for en dopaminjunkie som mig intet.... INTET der måler sig med sex, drugs and 'rock n' roll'. Endnu. Endnu.... 

FUCK hvor jeg 'keder mig'. Altså manglen på seriøse udløsninger - som fitness og stemmetræning ikke resulterer i, er altså mærkbar! 

Graden af rastløshed, ensomhed, irritation og HVAD SKAL DET HELE TIL FOR, LAD MIG DOG LEVE MIT LIV-tanken vælter ind over mig i tide og i utide. Og det er så her disciplin og udholdenhed kommer ind i billedet. Og den kommer godt nok ikke af sig selv. 

Føj, en kamp! 

Jeg takker for, at nogle ømme 'punkter' holder sig ude af mit liv. Jeg takker mine veninder for, at gribe mig når jeg rækker ud. Også når jeg ikke gør! Jeg takker englene for at sende mig signaler og svar retur på mine bønner i de skøreste og uventede sammenhænge. Jeg takker min familie for,  at stå bag mig og ved siden af mig. Egentlig bare tak! Jeg bliver holdt hånden over! 

Og det er en af de pt. største motivationsfaktorer. For at skide højt og helligt på det, vil være det mest uhellige. And I am in the very biggest need of something Holy. 


 


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Av, det stikker

-
Billede
Er idag vågnet med en lidt mærkelig mavefornemmelse. Uhh, noget er ikke helt rigtigt. Hvad mon jeg har drømt? Forsøger at granske sindet. Kan faktisk ikke huske noget som helst. Laver mig en smoothie. Bliver sur på den - den blender ikke hurtigt nok og i øvrigt smager den slet ikke som forventet. Hvad i alverden er der galt her? Det 'stikker lidt'. I solar plexus. Helt ærligt, så ved jeg godt hvad der er galt! Det er kærestesorg. En forunderlig størrelse, som jeg på fin og ærlig vis har arbejdet med i den seneste tid. Det er lykkes for mig, at 'parkere' sorgen i lyset af indseelser, aha-oplevelser og kynisk logik. Men så her, lørdag formiddag får den sneget sig ind på mig. F*@! logik, kolde facts, ' det-er-jo-også-bedre-sådan-tanker'  og ALT hvad der ellers kan stabiliserer mig til hverdag. Faktum er, at jeg føler mig forladt. Af både et menneske - men også af min egen rygrad og tro på, at alting selvfølgelig bliver som det skal. Brygger lige en kop kaffe.....
Læs mere

Kæreste eller begæreste?

-
Jeg er 28 år gammel - snart 29.  Og jeg har aldrig haft en kæreste. Og jeg har aldrig været nogens kæreste. Altså som i  "at man teamer op med et menneske, for at elske ubetinget og have det menneske kærest, for selv at modtage et rum at blive elsket og kæret for, i. Selvvalgt. Og udfra et sammensurium af sjælelig, menneskelig følelse af samhørighed. Et partnerskab hvor man uselvisk har hinandens ryg og hvor loyalitet er en selvfølge" ... Men jeg har da haft nogle forhold.. Og til de "ekser" der måtte læse med her - so I am sorry - men det var jo ikke sådan her vi havde det! 🔝Og det er helt ok! Til alle tider har jeg fundet det akavet, når folk bare kaldte sig kærester og dyrkede forholdet platonisk.  Kender I det, når en man kender refererer til 'så var jeg engang kæreste med en der hed Peter '. (eller hvad fanden han hed). "En der hed Peter. . ." hvor ligegyldig en reference har man lov til at lyde som, på nogens tidslinje.  Når mennesker blive...
Læs mere

Se dig for! Når du vælger arbejdsplads.

-
Blot nogle tanker om ansættelsesforhold. Om en lektie jeg endelig har lært. Lige i tide til, at jeg checker ud af den branche jeg har lært den i. Men ikke for sent til at advare andre, om værdien af at være lidt på vagt og ikke lade sig smigre ind i et ansættelsesforhold. Særligt i forhold til mellemleder/direktør el. lignende stillinger.  Mine seneste 2 ansættelser i restaurationsbranchen var med henblik på, at jeg skulle tilføre ekspertise og hjælpe forretningens ejere, til at opnå en driftsmæssig forbedring.  I begge forhold, sad jeg til samtaler hvor mine respektive, kommende overordnede på udbasunerende og meget lidt diplomatisk vis fremlagde  1. hvor mange og 2. hvor uduelige  mennesker, der ellers nok mente at de kunne bringe noget til bordet, de havde haft beskæftiget i perioder på 2-6 mdr. Og NU håbede de, at jeg blev den sidste og bedste. For alle kunne da ikke være så dumme.  Mit ret lidt vågne jeg, og på daværende tidspunkt stadigt primært drevet af...
Læs mere