For helvede - eller Himlen - altså ... bare lidt om jordisk romantik!

Nogle dage eller timer går det godt. Her føler jeg mig fri af kærestesorgen. Fri fra at føle mig ligegyldig for et menneske jeg slet ikke finder ligegyldigt. Fri for følelsen af, at jeg behøver det her kram, kys på panden, sex der giver mening... alle der her stimulanser kan jeg på sin vis parkere med stor succes når jeg husker på, at alting sker af en årsag. 

At jeg med Gudsfølelsen og den universelle kærlighed aldrig mangler kærlighed. Aldrig mangler selskab. Aldrig mangler 'purpose'. 

Jeg forsøger virkelig at mærke efter, hvorfor det glipper når det glipper. Når jeg finder mig selv rastløs og og uforløst. Når savnet vinder indpas og alle de fede, skønne minder bare bliver top provokerende og slet ikke noget jeg har lyst til at kunne huske! Bliver fornærmet og stædig, har lyst til at glemme det hele! 

Tænker, hvordan skal jeg nogensinde komme over det her!? Jeg bliver kraft e*#@#!?<=! SÅ vred når jeg tænker på, at jeg blev vraget og at det hele var en illusion. Det er det mest irriterende i hele verden. Jeg vil aldrig opleve det igen! Hvordan i alverden for jeg set mig godt nok for i fremtiden? 

Holder fast i, at mit skønne væsen og alt hvad jeg har at bringe til bordet NOK skal blive opdaget. Og blive nogens PLUS en dag. 

Kommer i samme tankestrømme til at tænke på, hvorfor det er så skide vigtigt det hele. At blive fundet, forenet og det at have en partner. Hvorfor bekymrer jeg mig overhovedet? Hvorfor er jeg overhovedet ked af det? Inderst inde tror jeg jo på, at vi skal være vores egne sande partnere. Mit sjælelegeme sørger ikke. Mit menneskelegeme gør. 

Jeg har gjort mig selv til offer for trælsheden og kærestesorgen, ved at tro at forelskelse og mit kæreste netop var mit kæreste og nøglen til fuldendthed. 2 gange. 2 gange har kosmos taget det fra mig - for at bevise at uden den kosmiske kærlighed og FORHOLDET TIL DEN, bliver jeg aldrig hel. Og jeg skal ikke 'sælge mig selv' for mindre. Og netop denne, for mig sandhed, må blive mit 'screeningsværktøj' og lektie lært næste gang jeg vælger at involvere mig med den jordiske romantik!

For en mand og en jordisk, menneskelig kærlighed må gerne indfinde sig i mit liv. Jeg har menneskelige behov fordi jeg netop er menneske. Men det må komme som et plus og ikke en redningsbåd. Og det må ikke være af en karakter, som bidrager til at fjerne mig fra den sande kærlighed.