Arenaer og 'safe spaces' i opbrud

Det hele kører... og lige pludselig gør det ikke. Én ulykke kommer sjældent alene. Men det samme gælder for succeser. Så hvad er fælles for de her plusser og minusser? Det er tankens kraft og dit perspektiv.

Da 2020 stod for døren, var jeg sikker på at det blev vores alle sammens år! Men jeg havde ikke forventet at det blev igennem modstand i den grad, vi på verdensplan har oplevet det.

Af velsignelser i forklædning, har 2020 bragt/budt mig:

- farvel til den branche jeg har dedikeret mig til igennem 12 år
- farvel til en veninde, med hvem jeg havde et godt venskab og 2 heste
- farvel til min fuldtidsflirt
- jeg var tæt på at miste min bolig og dermed min ypperste base
- farvel til et 10 år langt forbrug og misbrug af weed

Fælles for ovenstående er, at de alle sammen var mine safe spaces. På godt og på ondt.

- branchen kender jeg. Det er nemt for mig at blive i denne jobtype, fordi det hele ligger på rygraden.
Men hvorfor siger jeg så farvel? Netop fordi det er så nemt - rent teknisk. Men ikke rent psykologisk. 
Mit seneste job blev prikken over i'et for hvad jeg vil finde mig i. Jeg er faglært og professionel i en ufaglært og uprofessionel branche. Og det dræner mere end det booster.

- farvel til en veninde, vores heste og vores venskab. Af uransagelige årsager blev denne sikre grund for mig, ligepludselig rystende som under jordskælv. Jeg begræd det først og lagde en bundærlig indsats for at komme uroen imellem os til livs. Jeg måtte i sidste ende sande, at den faktisk ikke var personlig og jeg (med min person) intet kunne stille op.

- farvel til min fuldtidsflirt. Det har vi vidst alle prøvet. Ingen forklaring behøvet - men det blev selvfølgelig endnu et 'turn-around' og følelsen af at miste endnu et stykke grund under fødderne blev udmærket forstærket.

- tæt på at miste min bolig. Jeg havde sagt 'ja' til et værelse og var på vej ud af døren idet uventet hjælp melder sig på banen med midler så jeg kunne blive boende lidt endnu.

- farvel til weed. Det sikreste sted af dem alle. Farvel til hverdagsbedøvelse, hverdagsfilter. Farvel til motivationsfaktoren for mange ting og til mit ultimative afslapningsmiddel.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kæreste eller begæreste?

Av, det stikker